Harteværket
Harteværket, vandkraftværk beliggende ved Alpdalen i Harte Sogn udenfor Kolding. Værket blev indviet i 28. juli 1920. I september 2016 åbnede værket offentligt som oplevelsescenter.
Historien om
I årene op til 1920 ønskede man at udnytte den energi, der var til rådighed i de danske åer og søer, der via vandturbiner kunne frembringe elektricitet. Denne mulighed var til stede i Harte, hvor det ville være muligt at få en faldhøjde på 25 meter. De forudgående undersøgelser blev gennemført af ingeniør, cand. polyt. Mikkel Thomsen, og Kolding Højspændingsforsyning fik projektet gennemgået af Hedeselskabet. 19. september 1918 blev det besluttet at danne et interessentskab, der fik navnet »Sydøstjydske Elektricitetsværker«, forkortet SØE.
Ansøgningen til Ministeriet for Offentlige Arbejder om tilladelse til at opføre og drive et elektricitetsværk blev bl.a. begrundet med, at det var beskæftigelsesfremmende.
Arkitekt Ernst Petersen fik til opgave at tegne værket, ligesom han også udarbejdede tegninger til de tilhørende funktionærboliger. Nivelleringen af koterne i områderne blev udført af landinspektør Elling.
For at skaffe det fornødne tryk til at drive turbinerne var det nødvendigt at tilføje mere vand end der var til rådighed i de daværende Dons søer, som skulle forbindes med Harteværkets 1.8 meter store faldrør. Vandstanden i søerne skulle øges med 4.5 meter, hvorfor man skaffede vandet fra den nærliggende Vester Nebel Å, som lå lidt vest for Ferup. Her blev der opført en dæmning til at opstemme vandet, som blev ledt mod øst langs Troldhedebanen forbi Dybvadbro Station ned til Nørresø, som havde forbindelse med Alminde Å, herfra løb det videre til Søndersø og Stallerup sø frem til værket.
Arbejdet blev udført af dem, man betegnede som "børster". Folk, som arbejdede ved skiftende jernbaneanlæg og tørvegravning, det var "frie fugle" og en fremmedartet flok at få til så lille et samfund som Harte, i alt 350 mand, da jordarbejdet var i fuld gang.
Værket blev indviet den 28. juli 1920. Produktionen var fastsat til 1,8 mio. kWh pr. år. Produktionen kunne i sin tid dække ca. halvdelen af elforbruget i Kolding by og opland. Frem til 2008 udgjorde produktionen ca. 1% af forbruget i Kolding by. Værket blev fredet i 2001.
I 2008 blev vandtilførslen til Harteværket reduceret, da et stort naturgenopretningsprojekt af Vester Nebel Å ved Ferupdæmningen blev udført. Harteværket drives i dag af Fonden Harteværket, der i 2007 fik værket overdraget af Trefor.
I september 2016 åbnede Harteværket som oplevelsescenter med sæsonåben fra april til november. Der er indenfor oplevelsescenteret åbningstid mulighed for at se det gamle vandværk, de originale maskiner og lære om historien bag.
Litteratur og kilder
- Hjemmeside
- K.G. Astrup: Harteværket, Koldingbogen 1983
- Aase Bruun: Om børster og godtfolk, Koldingbogen 1983.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 62.26.
Genforenings- og Grænsemuseet • Geografisk Have(Kolding Miniby) • Harteværket • Helligkorsgade 18 • Koldinghus • Kongeåmuseet • Landbomuseet • Museum Kolding • Skamlingsbanken • Sygeplejehistorisk Museum • Trapholt
